Bag Fuglebækgaards gamle staldvinduer gemmer sig vores hyggelige Kreaværksted. Her kan du i skønne lokaler fordybe dig i en række forskellige aktiviteter på vores workshops. Men du har også mulighed for at booke et bord og tilbringe nogle timer med at lave dine egne helt unikke smykker – læs mere om mulighederne nedenfor. Du behøver ikke at føle, at du har verdens største kreative åre for at kunne være med – vi hjælper dig godt i gang og helt i mål, uanset dine forkundskaber.
Du kan booke bord i enten 2 eller 4 timer. Du behøver ikke på forhånd at beslutte dig for, hvilke smykker du gerne vil lave i Kreaværkstedet, ligesom I ikke alle behøver at lave det samme, hvis I er en gruppe. Er I mere end 8 personer, der ønsker at booke et bord, så kontakt os på 3048 8696 eller skriv til charlotte@skaberiet.eu.
Vi opkræver et booking-gebyr, når du booker et bord, på henholdsvis 50 kr pr person ved 2 timer og 100 kr pr person ved 4 timer – til gengæld er kaffe/te/kakao/vand ad libitum inkluderet i prisen. Vi sørger også for lidt til den søde tand. Det er ikke er tilladt at medbringe egne mad- og drikkevarer i Skaberiet, med mindre det er af hensyn til allergi og lignende.
Priser på de forskellige aktiviteter er angivet nedenfor under hver aktivitet.
Bemærk, at børn skal være minimum 8 år i Kreaværkstedet, og at børn under 12 år skal ledsages af en betalende voksen (minimum én voksen pr. 5 børn).
Book bord